Det er altså ikke fordi jeg har travlt (løj hun…)

Kender du det, at dagene bare tager hinanden? Den ene dag forsvinder på mystisk vis og forvandles til den anden? I den proces bemærker du slet ikke, at mandag lige pludselig er forvandlet til fredag. At når klokken er midnat sker der automatisk et skifte og dagene ændres? Helt uden noget større postyr eller bare et enkelt lille memo forvandles og fordrejes mine dage på magisk og mystisk vis, og selvom jeg ofte kigger på mit armbåndsur, så registrerer jeg ikke helt rigtig, hvad klokken er. Jeg lægger i hvert fald ikke synderlig mærke til det under alle omstændigheder.

Billedet ovenover er fra denne weekends afterparty til Havnekulturfestivalen. Jeg afviklede afterparty nede i Kunsthal Ulys og fik dette fine og ret beskrivende billede den ene aften. 

Jeg konstaterer blot tørt, at viserne har rykket sig. For min skyld kunne de velsagtens have flyttet sig baglæns som forlæns. Jeg ville ikke bide mærke i det.

Tiden er en underlig størrelse. Vi har altid den samme tid. Talemåden der siger, “jeg har masser tid” føler jeg er lidt misvisende. For vi har altid den samme mængde tid at gøre godt med. Vi har hverken mindre eller mere tid. Et døgn er, som regel og plus/minus med et par sekunder, 24 timer.

Det handler om, hvad indholdet i tiden betyder for os. For har vi ikke fyldt tiden ud med indhold, ja så kan det antageligt snildt føles som om, vi har masser tid. Og fylder vi vores døgn med aktiviteter og indhold så bristepunktet nærmer så, føles det logisk nok omvendt som om vi intet tid har.

Men vi har de samme antal timer om vi blokker vores dage med aktiviteter eller ej. Døgnet bliver ikke hverken kortere eller længere.

Selvom det dog føles sådan i disse sommertider, hvor lyset virkelig skaber en illusion om, at døgnet lige pludselig indeholder langt flere timer end som så.

Det benytter jeg mig overordentlig meget af for tiden. Jeg rider på illusionen om, at døgnet ikke kun er begrænset til 24 timer. Det er nu i grunden heller ikke særlig mange timer. Jeg dyrker gerne 30 timers døgn for tiden. Mindst. Og selvom min egen illusion og indbildning angående døgnets antal timer, måske er en forbipasserende sommertrend, så er det en trend, der klæder mit liv for tiden.

For ja; jeg har travlt. Jeg har masser tid. Og jeg fylder den op på samme manér som når jeg fylder mit bæger med tag-selv-softice. Langt op over kanten og gerne med en mistænkelig stor top prydet med alskens drys og karamelsovs. Et bæger med et overflod af lutter gode sager. Sådan er mine dage og mit liv for tiden.

Det betyder dog, at min softice nogle gange både når at smelte og jeg når heller ikke at smage alt toppingen jeg selvfølgelig absolut må have på.

I bogstavelig betydning og uden metaforer; jeg skal og når mange ting, men nogle ting når jeg bare ikke. Min træning er f.eks. på det nærmeste ikke-eksisterende for tiden. Min familie kunne ligeså godt bo i Timbuktu, og bloggen. Få mig ikke til at starte min tale omkring bloggen! Den halter. Det gør den altså. Der er nu ikke nogle af tingene, der giver mig dårlig samvittighed. Tværtom. Det gør mig glad, at jeg har så mange ting at tage mig til. At jeg er god til at fylde mit isbæger op. (Ja nu kom vi tilbage det til pokkers is! Jeg kan ikke styre mig). For det betyder, at jeg får en på sinkadusen, hvad angår oplevelser. Jeg tror ikke, at jeg tidligere har kunne håndtere så mange timer på job, aftaler, møder, søde mennesker og ikke at glemme festlige lejligheder før uden at føle den mindste smule stress. Og jeg ved, hvordan det er at være ramt af stress (læs gerne dette indlæg med mine tanker omkring, hvordan du kommer bedst igennem en stresset periode, eller dette indlæg omkring, hvordan det er okay ikke altid at ligge i overhalningssporet).

Når jeg påstår, at jeg som sådan ikke har travlt, men bare nyder livet med gode aktiviteter, lyver jeg helt sikkert også. For jeg HAR travlt. Men for pokker for elsker jeg det.

Jeg surfer i øjeblikket på en gigagod bølge, og jeg har ikke tænkt mig at hoppe af surfbrættet foreløbig. Jeg befinder mig ret godt her på toppen af de massive vandmasser, hvor den friske luft, havbrise og havgus pjasker mig i ansigtet. Jeg kan trække vejret helt ned i tæerne, og jeg elsker, at jeg instinktivt tager mit næste træk og hopper videre fra den ene bølge til den næste uden at skulle overveje hvordan.

Jeg brygger på at indlæg, hvor jeg skriver omkring, hvad det egentlig er, jeg arbejder med og hvornår. Så I kan få et indblik i min hverdag, og hvorfor jeg arbejder på ukonventionelle tider af døgnet (alt efter kontekst selvfølgelig). Og ikke mindst, hvorfor jeg elsker det!

Men ja; jeg har travlt, men jeg føler ikke at jeg har travlt. Jeg føler, at jeg laver en masse fede og seje ting, som giver mit liv indhold. Og så må jeg nogle gange jonglere lidt mellem døgnets 24 timer for at få det hele til at hænge sammen. Men hvis jeg ikke skal gøre det nu, hvor jeg både er single, bor alene, ikke har nogle børn og kan gøre, hvad der passer mig uden at skulle tage hensyn til nogle, hvornår så?

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!