De her 5 (dårlige) film skal du se

Jeg er faktisk lidt af en filmnørd. Jeg ser ret mange film, og har set rigtig mange film. Nogle af disse film er endda ret gode. Altså i den kategori, hvor de er nomineret til alverdens priser og er anerkendte i den finkulturelle filmindustri. Men også film, der af samme industri er kategoriseret som direkte dårlige. Plottet er dårligt, skuespillerne kunne være bedre, den er over-the-top cheesy. Alligevel ser jeg disse film.

I ved – de der B-film, der er SÅ dårlige, at de faktisk bliver gode, hah! Kender I dem? Der er ikke så få af dem – utroligt nok.

Jeg ser ofte den slags film, når jeg er alene hjemme og bare skal slå hjernen fra. Jeg er desuden ret god til at leve mig ind i de dårlige historier, så jeg er endda fint underholdt. Og så tænkte jeg, at jeg ville dele en håndfuld dårlige film herinde. For jeg kan ikke være den eneste, der ser dem og bliver underholdt af dem. Trods deres ringe kvalitet.

DIRTY GRANDPA
daarlige-film-1
Kan ses på Viaplay.dk
Selvom Robert De Niro er med i denne film, så er den sgu ret dårlig alligevel. De Nero er skide sjov, og jeg knækkede flere gange sammen af hans jokes i filmen, men plottet er virkelig dårligt (derfor er filmen med i dette indlæg). Det handler kort sagt om en bedstefar (Robert De Nero), hvis kone lige er død, og hans barnebarn (Zac Efron), der tager en ‘road-trip’ sammen. Kliché I know!
Denne tur indeholder selvfølgelig en røvfuld mærkelig og uforudsete hændelser, der bl.a. skal opbygge deres manglende relation. Det kunne vi jo have sagt os selv? Filmen er alligevel ret sjov, har en fin pointe til sidst.

THE RIGHT KIND OF WRONG
right-kind-wrong-618

Kan ses på Viaplay.dk
Ryan Kwanten spiller den ene hovedrolle i denne dårlige film, og jeg synes han er med i ret mange af de ‘dårlige’ film. I hvert fald i mange B-kategori-ish-film. Jeg synes nu, at han gør det ret fint i denne film. Det er måske bare plottet, som I måske næsten kan regne ud på baggrund af ovenstående billede? Ellers kan jeg lige informere jer.
Han møder hans livs kærlighed. Men på hendes bryllupsdag. Og så er gode råd jo dyre ikke?

MONSTER.-IN-LAW
mil-affiche
Kan ses på netflix.com
I kan nok se, at når ‘J from the Block’ er med i filmen, så ER den altså lidt dårlig. I ved – igen på den der B-film agtige måde. Den er til gengæld ret sjov, og er faktisk en af de bedre, hvad angår underholdningen. Den bringer også et velkendt tema på banen – svigerforældre og relationen til disse. I den her film bliver de normalt trivielle hverdagsdilemmaer selvfølgelig pustet helt op, og overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Men det er nu også ret sjaaaawt! Så se den, hvis du har et godt forhold til din svigermor. Eller ikke…

THE COBBLER
maxresdefault
Kan ses på netflix.com
Den her film er faktisk ret god. Hvis I altså kan håndtere og acceptere plottet. At en skomager forvandles til den person, hvis sko han tager på! Det er min elskede Adam Sandler, der spiller hovedrollen i filmen. Jeg har et ømt punkt overfor ham, men jeg ser især kun film med ham når jeg er alene hjemme, for Casper kan ikke fordrage ham. Hvilket jeg egentlig godt kan følge ham i, for Adam spiller også i nogle virkelig overdrevne film. Det er vist et generelt træk ved de film han spiller med i. At deres plot er virkelig langt ude. Som denne, hvor han på magisk vis bliver forvandlet til andre personer.

THE WEEDING DATE
the-wedding-date
Kan ses på netflix.com
En klassisk, romantisk komedie med et twist. Her er udgangspuntet nemlig en kvinde, der hyrer en mandlig ‘gigolo’ (om man vil) til at være hendes date til et bryllup. Så kan I vel selv regne resten ud ikke? Den er forudsigelige, romantisk og lige efter drejebogen. I skal ikke forvente de store manuskriptgenialiteter, men den er fin at få halvanden time til at gå med. Og så er den faktisk også lidt sød. I ved – på den der cheesy og totalt kiksede måde.

5 Comments
  1. Hold nu op hvor jeg grinede af den første – det var helt befriende at se en rigtig komedie, hvor man hviner og skrald griner. Filmen er super kliché, men skuespillerne gør det godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published.


LET'S BE FRIENDS SHALL WE?

Hello!
Jeg er altid for sent oppe og sover aldrig nok. Mine to hunde hænger konstant på mig. Jeg drikker for meget kaffe. Tangerende til det usunde. Men jeg spiser ligeså meget bland-selv-slik, så mon ikke det går? Tak fordi du læser med!